top of page

Fylder angst og bekymringer i din hverdag?

Opdateret: 4. jan.




Måske har du en travl hverdag og føler dig overvældet eller stresset?

Der er mange opgaver, du skal nå og meget du føler, du skal have styr på.

Alle bekymrer sig en gang imellem, især når man står i svære situationer i sit liv. Men hvis de bekymrende tanker er der næsten konstant og nedsætter din livskvalitet, kan det være du lider at generaliseret angst.


Symptomerne vil ofte være:

At man bekymrer sig meget og det meste af tiden føler sig urolig og ængstelig.

At man ofte virke anspændt og trist

At man har hovedpine, rastløshed, hjertebanken, svimmelhed, kvalme, sved, muskelspændinger, rysten, træthed og søvnproblemer


Hvorfor er det vigtigt at søge hjælp og komme i behandling:

Generaliseret angst er den mest almindelige form for angst. Desværre søger under halvdelen af de mennesker, der lider af denne form for angst ikke behandling.

Angsten går sjældent over af sig selv og de er en øget risiko for at udvikle en depression, hvis man ikke får den rette hjælp.


Hvilken hjælp skal der til?

Man ved i dag, at psykologisk behandling af angsten har bedre effekt end medicin.

Det betyder ikke, at en kombination ikke kan være den rigtige løsning, men det at tale med en psykolog eller terapeut, der har erfaring med behandling af angst, har stor effekt. Især har metakognitive samtaleteknikker vist positive resultater.


Min erfaring er, at en kombination af terapi og angst-akupunktur har særlig god effekt på generalieret angst. Her adresserer behandlingen både krop og sind og synes dermed at give et optimalt behandlingsresultat.


Men hvad kan man selv gøre?

Prøv at skrue ned for det, der stresser dig i hverdagen

Prøv med vejrtræningsteknikker (4-7-8-teknikken, træk vejret ind mens du tæller til 4, hold vejret, mens du tæller tl 7 og pust ud, mens du tæller til 8). Denne teknik vil få din krop og din hjerne til at falde til ro. Øv dig 10 min. morgen og aften, så du kan mærke effekten bedre om dagen og før du skal sove.

Du kan også prøve med mindfulness

Flyt dit fokus, når bekymringstanker fylder for meget.


Husk med behandling kan du reducere din angst eller måske komme helt af med den.

Jo hurtigere du får hjælp, jo lettere er angsten at behandle. Tøv ikke med at række ud efter hjælp.





 
 
 

コメント


bottom of page