top of page

Fødselsmodnende akupunktur

 

Akupunktur anvendes for at bedre kroppens hormonbalance og blødgør livmoderhalsen samt afspænder bækkenbunds muskler og ligamenter. Herved øges bækkenets rummelighed og elasticitet og dermed mulighed for jeres barn bedre kan trænge ned igennem fødselskanalen. 

 

Der er oftest brug for flere behandlinger for at modne din krop til fødsel.

Det anbefales at få 1-2 behandlinger om ugen fra uge 37+0. Og 2 gange om ugen fra uge 40.

 

Rebozomassage og udvalgte afspændingsteknikker

 

Rebozo er en nænsom mexicansk massageteknik, hvor man ved hjælp af et sjal laver rystende bevægelser i din krop for at løsner spændinger og herved give jeres barn mulighed for at indstille sig rigtigt ned i bækkenet.

 

Når barnet placerer sig optimalt ned i bækkenet øges presset på livmoderhalsen og livmodermunden (åbningen). Det øgede pres ned i bækkenet vil sammen med plukkeveer i slutningen af graviditeten gøre din livmoderhals kortere og måske åbne din livmodermund lidt.

 

Både rebozo og de forskellige afspændingsteknikker kan bedre pladsforholdene i dit bækken og øge dit barns mulighed for at placere sig optimalt ned i bækkenindgangen, hvilket giver udgangspunkt for en god fødsel. 


Hindeløsning fra uge 40+0

 

Når barnet har indstillet sig godt ned i dit bækkenet kan jeg ved indvendig undersøgelse vurdere om din livmoderhals- og mund er modnet og om der er mulighed for at lave hindeløsning. 

 

Hindeløsning foregår ved at føre en finger op i livmoderhalskanalen og løsne fosterhinderne fra livmoderens nedre kant. Herved frigives der hormonstoffer, som kan sætte gang i fødslen.

 

Hindeløsning er en ufarlig metode og nogen gange lige det lille skub, der skal til for at sætte fødslen i gang. Det kan derfor være et godt alternativ til en eventuel medicinsk igangsættelse. 

 

Ofte er der brug for at gentage behandlingen. Gerne 1-2 dage efter 1. behandling.

 

Det er helt normalt at opleve flere plukkeveer og en smule tegnblødning efter hindeløsning.

 

Den fødselsmodnende behandling vil variere alt efter, hvor meget din krop er modnet til fødsel.

bottom of page