top of page

Jordemodersamtaler 

I klinikken eller online

 

Jeg tilbyder terapeutiske samtaler med jordemoderfagligt perspektiv.

 

Gennem samtaler kan jeg, som jeres jordemoder, guide jer og medvirke til at skabe de allerbedste betingelser for jer under graviditeten og i barselsperioden med fokus på den kommende fødsel og det nye familieliv. 

 

Alle samtaler tager udgangspunkt i jeres individuelle behov og ønsker og jeg ser det som min fornemmeste opgave at støtte jer i jeres helt egen proces. 

Er du gravid og bekymret og har du brug at dele svære tanker? 

Det at være vente et barn er en helt unik livsbegivenhed, der medfører mange tanker, forventninger og glæder. Samtidig er det en sårbar periode, der kan give bekymringer og ambivalente følelser. Mange spørgsmål kan trænge sig på. 

 

Det kan være at, glæden ved at være gravid udebliver og at du har svært ved at knytte dig til barnet i maven. Hvilket kan give følelser af skyld og skam, som påvirker dig i negativt i graviditeten.

 

Som gravid og kommende forældre har man brug for at blive mødt med omsorg og omsorg tager tid, specielt når, der er noget der fylder.

 

Gennem samtaler under graviditeten kan I få mulighed for at tale om alt det, I har på hjertet, så I føler jer styrket og klar til at jeres nye liv som forældre. 

Er du utryg og bange for fødslen og har brug for en tryg fødselsplan?

Hvordan bliver jeg klar til fødslen og til at skulle være mor eller far?

Er det muligt at elske et barn mere? Hvordan var min egen barndom og hvordan bliver jeg en god mor eller far?

Har du brug for hjælp til at finde dig til rette i det nye liv som forælder?

Barselsperioden er en meget vigtig tid, hvor I lærer jeres lille nye barn at kende og hvor fødslen, amning og en ny døgnrytme fylder.

 

Som nybagte forældre til et lille barn er man ofte både i en lykkerus og samtidig meget udfordret af den store livsomvæltning. Det kan være udfordrende at finde en plads i dagligdagen, hvor der er tid og overskud til at være par og til bare at være sig selv - og tanker om, hvordan man er som forælder og partner kan fylde.

Har fødseloplevelsen været hård og har du brug for en efterfødselssamtale?

For nogle har fødslen været en både fysisk og psykisk hård belastning, der sætter dybe spor og fylder i det nye familieliv. Det kan gøre det svært at knytte sig til og danne en tryg relation til sit barn eller parforholdet kan blive påvirket i en uheldig retning.

 

Hos Mayogi Care får du gennem samtaler den tid, ro og det nærvær, du har brug for, for at opleve en god og tryg graviditet, fødsel og barselsperiode samt et styrket grundlag for at danne det gode familieliv.

 

Alle samtaler tager udgangspunkt i et anerkendende perspektiv og med respekt for jeres ønsker og behov. Der vil ved behov altid være tid til at mærke på maven og lytte til barnets hjertelyd.

 

Samtalerne kan f.eks. indeholde emner som:

 

  • Parforhold og forældreskab

  • Tilknytning til barnet

  • Ængstelse og øget bekymringstendens

  • Fødselsangst

  • Tidligere traumatisk fødselsforløb

  • Tidligere fødsel af dødt barn

  • Belastningsreaktioner

  • Efterfødselsreaktioner

  • Efterfødselsdepression

  • Præ-gravid samtale, overvejelser før graviditet.

  • Fertilitetsbehandlet og bange for at miste/knytte sig til barnet

  • Solo-forældreskab

bottom of page