top of page

 Hvad er akupunktur?

 

 Akupunktur er en del af traditionel kinesisk medicin (TCM) og har  været brugt i mere end 40.000 år. Behandlingsformen har udviklet sig  gennem årene og der er lavet talrige undersøgelser, der  dokumenterer virkningen af akupunktur.

 

 Hvordan foregår akupunktur?

 

 Ved akupunktur indføres tynde sterile engangsnåle i udvalgte punkter  på kroppen eller i ørerne. Herved påvirkes nerve- og medianbaner,  der har forbindelse til hele kroppen og kroppens egen evne til at  genoprette balance stimuleres.

 Jeg tilbyder akupunktur mod:

 Stress, uro og søvnbesvær:

 Ved hjælp af NADA vil du føle mere ro, opnå bedre søvn og føle øget  overskud.

 

 Graviditetsgener:

 

  • Graviditetskvalme (20 min)

  • Smerter i bækken og lænd (20 min)

  • Ødemer og karpartunnelsyndrom (20 min)

  • Fødselsmodnende behandling  (40 min)  

 Allergi:

 Oscillationsakupunktur kan hjælpe dig.

 Behandlingen tager udgangspunkt i, at din allergi er udløst af et  chock eller et traume, som du ikke nødvendigvis kan huske, men  som kroppen husker og reagerer på. Allergien er et symptom på  dette traume.

 Oscillationsakupunktur består af 5 nåle der sættes i:

 1. Yin-tang (mellem øjenbrynene)

 2. Thalamus/nedre lunge i NADA (i hvert øre)

 3. Epifysen (i hvert øre)

 Behandlingen virker på forskellige vis:

 Den giver forbindelse til porten for bevidstenheden, beroliger  sjælen/shen, stimulerer vagusnerven, hvilket blandt andet kan  hjælpe kroppen  med at "give slip"på et gammelt traume eller  chock, finde hvile og genopbygge sig selv.

 Den gavner desuden immunforsvaret,  giver bedre luft i næsen og i  lungerne og gavner hovedet og øjne. 

 

 I selve behandlingen forbindes Thalamuspunkterne, så der  opstår frigivende svingninger.

 For optimal effekt skal der 3-5 behandlinger til med 1-3 ugers  interval. Metoden virker mod allergi hele året og ikke kun  forebyggende!

 Behandlingen varer 20-25 min. Der afsættes i alt 40 min, da der  afsættes tid til en samtale om dine symptomer og opfølgning på  effekt inden næste behandling.

 Angst

 Oscillationsakupunktur hjælper også mod angst.

 Ved hjælp af denne akupunkturmetode løsnes der op for det chok  eller traume, du har været udsat for - det kan som nævnt være et  bevidst eller ubevidst traume eller chock, som kommer til udtryk  ved at du føler angst.

 Både angst i form af katastrofetanker, angstanfald og fobier kan  mildes og behandles med særdeles god effekt! 

 Behandlingen er kort med effektiv og uden ord, så du behøver ikke  tale om dit traume eller din angst inden.

 

 Gør det ondt og er der bivirkninger ved akupunktur - og  NADA behandling?

 

 Det er næsten smertefrit at få akupunktur og NADA. Man kan mærke  et lille prik lige når nålen sættes i. Der er overordnet ingen  bivirkninger ved behandlingen.

 Der kan komme en let summende fornemmelse eller prikken ved i  indstiksstedet eller ved NADA i øret eller i kæben, som tegn på  behandlingen virker godt.

 Nogle gange kan symptomer fra gamle problematikker forekomme en  kort tid. Det er helt normalt og er kun et tegn på, at behandlingen  virker som den skal.

 

 Du kan være træt lige efter behandlingen og have brug for at drikke  lidt mere vand.


 

Hvad er NADA?

 

NADA er forkortelse for National Acupunture Detoxification Association og er en behandlingsform, der afbalancerer og styrker krop og sind samt genskaber balance, ro og fokus.

 

Det er en en standardiseret øreakupunktur, som består i 5 kinesiske punkter i ørene. Der lægges 5 nåle i hvert øre. 

 

Hvad kan NADA hjælpe dig med?

 

  • Dæmper hovedpine og stress

  • Dæmper angst, uro og bekymringer samt tankemylder

  • Dæmper tristhed, humørsvingninger og depression

  • Giver bedre søvn

  • Smertelindrer

  • Styrker immunforsvaret

  • Styrker knogler, led og muskler

  • Regulerer fordøjelsen samt puls og blodtryk

  • Dæmper trangen til rygning, alkohol, sukker 

  • Giver mere energi og velvære samt en følelse af mere ro

NADA virker godt og styrkende sammen med anden behandling generelt.

NADA er også til dig, der bare ønsker et pusterum og lidt tid til egenomsorg.

 

Hvordan gives behandlingen?

 

Der lægges 5 tynde sterile nåle i hvert øre. Man sidder eller ligger i afslappet tilstand uden at sove i 40 min. Du bliver budt en kop NADA te, som virker beroligende imens. Der anvendes supplerende nåle efter behov. 

Der kan tilkøbes magnetbehandling, hvor der sættes magneter i begge ører i punktet Shen Men. 

Så kan du selv stimulere punktet derhjemme indtil næste behandling. 

Stimulation af punktet dæmper blandt andet angst, tankemylder og stress samt styrker koncentrationsevnen og regulerer dit søvnmønster. 

 

Behandlingen kan med fordel kombineres med eller være i forlængelse af en jordemoderkonsultation eller samtale.

OBS. NADA prioriteres som udgangspunkt til klienter i samtaleforløb.

 

Kig på NADA Danmark for yderligere informationer.

nada-danmark-300x167_edited.png
bottom of page